Velkommen til Ejerforeningen Vorupør Klit

Ejerforeningen Vorupør Klit er beliggende i det skønne Thy, ca. 22 kilometer vest for Thisted, lige syd for fiskerbyen Nr. Vorupør.

Nr. Vorupør er en meget charmerende by, med mange spændende butikker, og om sommeren er der meget turistliv i byen og på Landingspladsen, hvor de lokale fiskere stadig trækker fiskerbådene op på stranden.

Danmarks bedste feriehusområde

kortEjerforeningen består af 218 sommerhuse, frit beliggende i et stort hede/klit område, hvoraf store dele er fredet i henhold til klitfredningen.

Sommerhusene er ejet af privatpersoner, og området er underlagt lokalplan der begrænser husenes størrelse til maximum 80 kvadratmeter.

Området blev i begyndelsen af tresserne bygget som en ferieby, med små sommerhuse på 39 kvadratmeter. Omkring 1980 er feriebyen blevet udstykket, men grundet områdets beskaffenhed med store fredede områder og husene beliggende i den vestlige ende af området, var det ikke muligt at udstykke sommerhusene med selvstændige grunde.

Derfor er sommerhusene udstykket som ejerlejligheder, og hele det store område er fælles, – til fælles afbenyttelse, dog med visse hensyn til beboerne i de enkelte huse.

Tag et kig på disse sider – velkommen til Vorupør Klit.